Metoder

Historie

I historie er en af de benyttede metoder, den hermeneutiske metode. Denne går ud på at man fortolker en handling, for at forstå den. I dette forløb, har vi læst forskellige, også historiske, kilder. Vi har haft den baggrundsviden, at Manhattan projektet fandt sted, og hvad det gik ud på, men ved hjælp af den hermeneutiske metode, har vi tolket på, hvorfor det skete. Vi fandt ud af, projektet fandt sted, tolkede på det, og undersøgte hvorfor det fandt sted. Denne nye information tolkede vi også på, og fandt ud af hvad meningen med det var. Ud fra det, kunne vi overveje, hvorfor så voldsomme midler var nødvendige, hvilket vi også tolkede og undersøgte. Dette kaldes den hermeneutiske spiral. Vi startede med et spørgsmål, tolkede på det, og fandt et nyt spørgsmål til det. Så ved hjælp af et enkelt spørgsmål, fandt vi svar på en masse.

Engelsk

I engelsk faget er en af de benyttede analysemodeller, kommunikationsanalyse. I forløbet her har vi analyseret kilder ved hjælp af kommunikationsanalyse, hvor man blandt andet kommer ind på hvem afsenderen er, hvilket medie der er blevet valgt, budskabet og modtageren, og ud fra dette kan man finde ud af hvad kilden vil fortælle os og hvor troværdig kilden egentlig er, da vi kigger på afsenderen og medievalget i analysen. I engelsk faget er vi også kommet ind på appelformerne, som er etos, patos og logos for at se, hvad kilden appellerer til. 

Vi har så analyseret en engelsk kilde  ”When the time stood still”, hvor vi både har inddraget faget engelsk og historie. Kilden handler om 19 årrig Shinjii Mikamo, som fortæller til Vibeke, omkring, hvad han har oplevet på selve dagen og  de efterfølgende dage.

Afsenderen: Afsenderen af denne tekst er Vibeke Venama, som fortæller om den 19 årige Shinji Mikamo, som har oplevet denne forfærdelige hændelse.
Medievalg: De har valgt og have teksten med i BBC NEWS, hvilket gør det mere troværdigt.
Budskabet: Der er ikke nogen specifik budskab i teksten, da man kun hører om Shinji’s oplevelse. De vil sikkert informere folk, som læser BBC NEWS, om hvordan Japanerne har oplevet dette.   
Modtager: Det kunne være alle mennesker som læser BBC NEWS.

Appelformer:
Af appelformer bliver der brugt meget patos, da der bliver appelleret til følelserne. Et eksempel kunne være: ”The ruined city was now on fire and they had to take refuge”, hvor Shinji fortæller at de bliver nødt til at tage tilflugt pga. ilden. Her får man dårlig samvittighed og tænker at det synd for dem.

Historie:
I forhold til historie er det en 2. Håndskilde, da det ikke er Shinji som skriver dette, men derimod Vibeke. Vibeke har som sagt ikke oplevet denne forfærdelige hændelse, men har sikkert fået en overlevering af Shinji, hvor Vibeke så derefter har skrevet det ned.
Kilden er heller ikke helt så troværdig, da Vibeke muligvis kan have lavet lidt om på, hvad Shinji har fortalt. 

Fysik

Vi har brugt den hypotetisk-deduktive metode, da vi har regnet på fysikdelen, ud fra noget teoretisk viden. Vi skulle regne på hvor meget en atombombe frigjorde, og det gjorde vi ved hjælp af denne formel:

Vores problem var at finde ud af hvor meget energi Atombomben frigjorde.

Vores hypotese var at finde atombombens kinetiske energi ud fra Einsteins teori om ækvivalens mellem energi og masse,  og om vores resultater stemmer overens med forskernes resultat som var 67 TJ

Afprøvning: Vi brugte nogle forskellige formler for at komme frem til resultatet.

Konklusion: Vi kom frem til at kun en lille procentdel af det radioaktive stof i bomben undergik fission. Hvis det hele blev brugt ville det svare til en energi på 4412,4 TJ, og det ville svare til at udslette hele fyn. I stedet for at prøve at finde energien frigjort, regnede vi i stedet baglæns og fandt, ud fra den faktiske frigjorte energi, hvor stor en masse der fissionerede.